Privat sygepleje i Hørsholm

Hos Privat Sygepleje i Hørsholm handler det om at møde vores patienter i øjenhøjde og yde den bedste service for det enkelte menneske. Vi tager udgangspunkt i dit behov eller det familiemedlem, der har brug for en kærlig hånd i hverdagen. Her lytter vi til, hvad I fortæller, at vi kan gøre for jer, og så er det ud fra det, vi sammen laver en plan, så vi kan få skabt en meningsfyldt hverdag. 

Det kan være svært for mange at bede om hjælp eller turde sige højt, hvad det egentlig er, man gerne vil have hjælp til. Og det er lige præcis den barriere, vi hos Privat Sygepleje gerne vil arbejde for at nedbryde, så den enkelte får opfyldt de behov han eller hun har i løbet af en dag eller en uge, således at der opleves bedre en livskvalitet hele døgnet.

Derfor opfordrer vi altid til, at vi snakker sammen, justerer og i det hele taget er opmærksom på, hvad vores patienter har lyst til eller  behov for. Vi vil enormt gerne skabe tryghed omkring os og skabe en stemning af, at det er rart at få besøg at os i hjemmet. Vi vil gerne være en af de trygge personer, som er med til at sætte rammerne for det gode hjemmeliv.

Privat sygepleje i Hørsholm
Hvis du eller en af dine nærmeste er syg, ældre, dement eller i en periode blot har brug for ekstra hjælp i hjemmet, kan vi hos Privat Sygepleje hjælpe. Vi er den ekstra hånd i hjemmet, der kan klare alt fra praktiske opgaver som tøjvask og oprydning, hjælpe med personlig hygiejne og i gang med dagen til decideret sygepleje. 

Vi definerer ikke på forhånd, hvilke opgaver vi kan løse for dig - for vi har næsten ingen grænser. Vores ønske er at hjælpe, der hvor vi kan bedst muligt. Derfor behøver det heller ikke at være sygdom, som gør, at der er brug for os. Det kan også være, at du har en ældre far, som ikke længere selv kan huske at tage sin medicin og ikke får nok mad i løbet af dagen. Her kan vi være en betryggende hjælp i det daglige for ham og for jer som pårørende.

Hvis du har brug for hjælp i hverdagen eller du har spørgsmål til, hvad vi kan hjælpe dig eller dit familiemedlem med, så kontakt os meget gerne. Vi dækker i Hørsholm og København, samt store dele af Sjælland, så ring eller skriv for at høre mere om mulighederne. 

FAQ 

Hvem har stiftet Privat Sygepleje?
Det er sygeplejerske Mini Brint, der står bag firmaet. Hun er uddannet sygeplejerske siden 2002 og hun har stor erfaring med ældrepleje, demente og sygepleje af døende i private hjem.

Hvis vi først har aftalt en ting, kan det så godt ændres undervejs?
Ja det kan det bestemt. Vi er her for at hjælpe jer, og i de fleste situationer vil behovet ændre sig over tid. Det er naturligt og noget vi snakker om undervejs, og så retter vi ind, så der ydes den optimale hjælp.

Hvor specifik skal jeg være i mit eller mit familiemedlems behov?
Det kan være svært at gennemskue og derfor kan det være en stor hjælp at beskrive situationer og hverdagen for os, når vi taler sammen. På den måde kan vi spore os ind på sammen, hvad det egentlige behov er, og så lave en aftale ud fra det. Derfor er den første uforpligtende samtale nødvendig i hjemmet. Sygeplejersken har bred erfaring med at kunne gennemskue problemstillinger i hverdagen og tilrettelægge hjælpen ud fra dette.

Privat Sygepleje Mini Brint
Carolinevej 1
2900 Hellerup

Ny Østergade 9
1101 København K

Telefon 23 72 87 29
Email: privatsygepleje@gmail.com
CVR 37524786

Styrelsen for Patientsikkerhed

Styrelsen for Patientsikkerhed fører tilsyn med Privat Sygepleje. 
Se seneste tilsynsrapport.