01/08/2023
Privat sygepleje i Rudersdal
Hvis du mangler hjælp i det daglige til dig selv eller et familiemedlem, så kan vi hjælpe dig hos Privat Sygepleje i Rudersdal. Vi er en virksomhed, der med afsæt i det enkelte behov arbejder med mennesker, der har brug for pleje eller omsorg i deres eget hjem.
Ind imellem er det ikke nok med den hjælp, der kan fås fra det offentlige, og det er her, at vi hos Privat Sygepleje kan gøre en stor forskel. Vi opfylder dine behov, og vi arbejder ud fra en målsætning om at løse de problematikker, du står med, så du kan være glad og tilfreds med tilværelsen.
Vi besøger dig altid i dit eget hjem. Det er her, vi kommer på de aftalte tidspunkter og hjælper dig med alt det, vi har snakket om på forhånd, at du har brug for hjælp til.
Vi hjælper med mere end sygdom
Når vi laver en aftale med dig eller med et af dine nærmeste, så forgår det altid i respekt for det enkelte menneske. Vi snakker om og aftaler, hvad behovet er. Ændrer det behov sig, så tilpasser vi vores arbejde undervejs. Det vigtigste for os hos Privat Sygepleje er, at vi gør en forskel i hverdagen, så dit liv bliver lettere og bedre.
Der kan være mange grunde til, at vi bliver hyret ind til at komme i et hjem. Selvom vi hedder Privat Sygepleje, så løser vi ikke kun opgaver, hvor der er konkret sygdomspleje. Vi kommer også i hjem, hvor der er demens, og det kræver et par ekstra hænder og omsorg for at få hverdagen til at glide lettere. Vi kommer hos ældre, der har brug for den tryghed det er, når det kommer et genkendeligt ansigt forbi for at hjælpe med dagens medicin eller andre gøremål, og vi kommer også hos mennesker, der har fået en operation og har brug for pleje og hjælp til at klare sig gennem den næste tid.
Der findes ganske enkelt sjældent opgaver, vi ikke kan løse – så tag kontakt til os, hvis du selv eller en af dine nærmeste har brug for ekstra pleje eller omsorg i hjemmet.
Privat sygepleje i Rudersdal – vi dækker bredt
Hos Privat Sygepleje kører vi rundt på store dele af Sjælland. Vi dækker København og Nordsjælland, og hvis du er i tvivl, om vi geografisk kan rykke ud til dig, så kontakt os og hør nærmere. Så kan vi samtidig få en snak om, hvad du har brug for hjælp til og hvad vi kan gøre for dig.
Giv et omsorgsgavekort til en du holder af
Har du en kær i din nærmeste bekendtskabskreds, som har brug for pleje og omsorg? Så kan du give vedkommende et omsorgsgavekort.
Vi oplever, at det kan være grænseoverskridende for særligt ældre at tage imod hjælp og privat sygepleje. Med et omsorgsgavekort giver du modtageren mulighed for at se, hvad vi kan gøre for ham eller hende uden, at personen forpligter sig til noget; det er en blid opstart, og det kan være en god øjenåbner for modtageren af gavekortet såvel som for de pårørende.
FAQ
Hvad gør jeg, hvis min kære har brug for hjælp men nægter at tale om det?
Du er meget velkommen til at ringe til os og høre, hvilke gode råd vi har i den situation. Du kan også give vedkommende et omsorgsgavekort, hvor vi kommer i hjemmet over en afgrænset periode. Det kan en mildere måde for jer at afprøve det med at have besøg af en privat sygeplejerske i hjemmet, og I kan langsomt vænne jer til besøgene og dermed sammen beslutte, hvad der skal ske, når gavekortet udløber.
Hvordan ved jeg mere specifikt, hvilke områder I dækker?
Hos Privat Sygepleje kører vi i hele Nordsjælland – HELE DØGNET. Vi dækker alt fra Hellerup, Gentofte og Lyngby-Tårbæk over Rudersdal, Hørsholm og Virum til Østerbro. I bunden af vores hjemmeside kan du også se, hvilke områder vi dækker.
Kan man godt købe hjælp, selvom man egentlig ikke har behov for den?
Der kan være et utal af gode grunde til gerne at ville have noget ekstra hjælp i hjemmet. Hvis du er usikker på, om du får nok at spise, hvis du er lidt ensom og savner en at tale med, eller hvis du har brug for en gåtur ind imellem, men er utryg ved at gøre det alene, så kan vi hjælpe. Vi hjælper med stort set alt, der kan gøre din livskvalitet bedre.