Når kun det bedste er godt nok

Om privat sygepleje

Sygeplejerske Mini Nathalie Brint

Privat Sygepleje er ejet og drevet af sygeplejerske Mini Nathalie Brint siden 2016. Hun har arbejdet 14 år som privatsygeplejerske, primært med speciale i ældre og terminal sygepleje, i private hjem i København, Nordsjælland og flere steder i udlandet, for udlandsdanskere.

Mini er uddannet sygeplejerske i 2002 fra Hillerød Sygeplejeskole. Hun arbejdede herefter i 9 år på Hørsholm Sygehus – ortopædkirurgisk afdeling, herunder flere år i deres smerteklinik, samt på Hillerød Sygehus – ortopædkirurgisk afdeling og flere andre medicinske afdelinger.

Derudover har hun virket som vikar, gennem alle årene, på mange forskellige sygehuse/-afdelinger, for at kunne få en bredere erfaring.

Mini har også siden 2011 været ansat hos Europæiske Rejseforsikring som ledsagersygeplejerske, hvor hun har hentet skadede patienter hjem fra hospitalsophold over hele verden. Dette har givet hende en stor erfaring med akutte situationer, samt en bred indsigt i, hvordan mange hospitaler fungerer udenfor DK.

Mini har også læst til Spirituel Integrativ krops - & psykoterapeut, som hun naturligt bruger som en del af sin holistiske sygepleje.

Mini har egen personlige erfaring med Alzheimers, da hendes mor havde det i mange år og hendes far havde sygdommen Parkinson. Dette har givet hende en bred indsigt i, at have været datter til en dybt dement mor og hvor svært livet var for hendes far, med hans kroniske sygdom.

 

Mini har et personligt ønske, sammen med sit team af nøje udvalgte, dedikerede og højt kvalificerede sygeplejersker, om at hendes firma udfører den bedste holistiske sygepleje, hjælp og kærlige omsorg. Hun bestræber sig på, at hendes sygepleje altid sikrer den bedste livskvalitet for patienterne for også derigennem, at kunne skabe, en tryg og smertefri afslutning på livet – i eget hjem.

Mini sætter en stor ære i, at hendes patienter er hendes højeste prioritet, men også at hendes medarbejderne er mere end bare ansatte. Hendes ansatte skal føle sig hørt og set i deres arbejde, for at kunne skabe det velfungerende teamwork og for at kunne opretholde et kærligt, humoristisk og højt fagligt arbejdsmiljø.

Erfaring, kvalitet og tryghed

Privat Sygepleje tilbyder en bred vifte af ydelser, der dækker de flestes behov – men privat sygepleje er ikke en hyldevare, og derfor tager alle vores ydelser afsæt i et individuelt møde for at afklare behov og muligheder.

På mødet kommer vi ind på de muligheder, der eksisterer i offentligt regi og hvilke muligheder vores private sygepleje og hjælp kan supplere eller erstatte.

Vores patienters ønske om denne særlige hjælp, som privat sygepleje er, giver store forventninger til vores faglighed og kvalitet. Privat Sygepleje er dedikeret til, at yde vores bedste og altid finde de bedste løsninger, der gør en reel forskel i livet og derved skaber øget livskvalitet - hele døgnet.

Vi sammensætter personale og teams ud fra den enkelte patients behov for at sikre den faglige kvalitet.

Vi eksisterer udelukkende til gavn for vores patienter og vi gør alt i vores magt for at vores indsats betyder den bedst mulige hverdag med tid, tryghed og omsorg.

Privat Sygepleje er privat og holistisk sygepleje når det er bedst, og er det perfekte supplement til eller erstatning for hjemmeplejen eller plejehjem.

Vi tilbyder også sygepleje og omsorg til danskere i udlandet, eller som ønsker at vende retur til Danmark efter at have været udenlandsdanskere/expats. Læs mere om denne mulighed her.

Har du spørgsmål?

Ring eller send en SMS til os i dag, så vi hurtigt kan hjælpe dig eller dine pårørende. Uforpligtende og altid med fuld diskretion. Du kan også kontakte os på mail via kontaktformular

  • Gratis indledende møde

  • Få svar på alle dine spørgsmål

  • Tryghed, nærvær og diskretion