Privatsygepleje Mini Brint - Logo

VIL DU ARBEJDE HOS PRIVAT SYGEPLEJE

Et arbejde med mening

Privat Sygepleje tilbyder et arbejde med mening hvor du kan gøre en stor forskel.

Vi sætter høj faglighed, empati og ansvarlighed i højsædet da vi er dedikeret til at gøre en afgørende forskel for vores patienter. Deler du også disse værdier hører vi gerne fra dig.

Privat sygepleje er ikke en hyldevare, og derfor tager alle vores ydelser afsæt i den enkelte patients behov. Du skal evne at se det enkelte menneske og have et ønske om at gøre lige dét, der skal til, så vores patienter får maksimal udbytte af vores kærlige omsorgs- og sygepleje.

Vi arbejder i teams, og prioriterer samarbejde, kollegial støtte og ledelsesmæssig involvering.Det er også muligt at blive ansat som teamleder, hvor du har større ansvar hos den enkelte familie.

Vi hjælper vores patienter hele døgnet rundt, og der planlægges derfor både, dag-, aften-, nat-weekend-, og helligdage/ferievagter. Typisk er ansættelse på timebasis, hvor der tages hensyn til andet job og dit privatliv.

Arbejdet foregår hos vores patienter i deres egne hjem, og det kræver, at du har en udpræget selvstændighed og ansvar i sygeplejen.

Det er vigtigt for os, at du har en solid faglig ballast indenfor det sygeplejefaglige område, tænker holistisk og helhedsorienteret. Vi ønsker også, at du har en bred erfaring med pleje til demente.

Vores patienter har valgt Privat Sygepleje fordi de ønsker og forventer noget andet og mere end dét, som det offentlige system tilbyder. Vi er det foretrukne supplement og alternativ.

Vores patienter er ofte kendte i offentligheden og derfor er diskretion en ufravigelig hjertesag.

Send os en uopfordret ansøgning med CV, hvis du er interesseret i at arbejde hos Privat Sygepleje. Vi glæder os til at høre fra dig!